Alex Vargas

Dato: Torsdag 10. februar 2022
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Ståpladser
Pris: DKK 325,- (+ gebyr)

”10.000 festivalgæster gik forgæves!”

 

Overskriften prydede danske medier, da Alex Vargas debuterede på Roskilde Festival

Han overrumplede arrangørerne, og ikke mindst publikum, med sin koncert på Gloria-scenen

Vargas – og publikum – fik dog revanche, da mægtige Arena blev fyldt til bristepunktet to år senere

Og oplevelsen i Roskilde, må siges at have været ganske sigende for den danske musikers karriere

 

Vargas er en kunstner i konstant bevægelse

 

Han har flyttet sig med musikken og sine fans lige fra den spæde begyndelse på Ideal Bar til udsolgte aftener på Store VEGA i København.

Han har udfordret koncertformatet med både akustisk og elektrisk live-sæt på én og samme aften på udsolgt, landsdækkende turné

Han har gjort det med en stemme ud over det sædvanlige og en musikalsk diversitet, der spænder fra det minimalistiske til det himmelstræbende.

Og med et altid ekstraordinært, visuelt overskud er man altid sikker på, at træde ind i et helt unikt rum sammen med Alex Vargas

Om det så er på de skrå brædder på Østre Gasværk eller for tusindvis af sveddryppende tilskuere i mastodonten Royal Arena.

I foråret 2022 vender Alex Vargas endelig tilbage til de danske spillesteder i 2022

Og det bliver med ny musik på sætlisten:

”Jeg har ikke været på tour siden 2020.

Til gengæld, har jeg brugt masser af tid i studiet og fået skrevet og indspillet en masse ny musik til hvad der godt kunne gå hen at blive et album en dag.

Det er nogle af de sange, jeg skal ud og spille for allerførste gang – og jeg glæder mig,” fortæller Alex Vargas.

 

MED I TOPPEN AF POPPEN

 

Alex Vargas, der seneste har kunnet ses i musikprogrammet Toppen Af Poppen på TV2, brød for alvor igennem på den danske musikscene med Platin-hittet, ’Shackled Up’.

Han har siden udgivet EP’en, ’Giving Up the Ghost’, som også gav ham DMA-prisen som Årets Danske Solist i 2016.

Det nu Guld-sælgende album, ’Cohere’ fra 2017, kastede hit-singler som ’Higher Love’ og ’Inclosure’ af sig og senest overraskede Vargas på ny med den personlige rejse på den imponerende ’EGO’-trilp

Alex Vargas er klar til Palettens scene – er du klar til Alex Vargas for fuld udblæsning?