Annika Aakjær
- altid populær på Paletten...Til efteråret 2021 tager Annika Aakjær sit band med på tour rundt i det danske land
Det sker i kølvandet på et 2020 der ikke blev det år hun regnede med
Det blev det ikke for nogen.
Udsolgte koncerter med 1000 publikummer og en koncert på Skanderborg Festivals store Bøgescene, blev det ikke til i 2020
De blev byttet ud med siddende koncerter for et mindre publikum og optræden for biler, på en kæmpe parkeringsplads ved Kastrup Lufthavn
Men det blev også året med en ny single, som er forløber for et album, der kommer på gaden 2021
2020 FOR ANNIKA AAKJÆR
En single om det 2020 som ramte Annika lige efter et svært breakup:
“Det var næsten til at grine af og jeg åbnede bare mine arme og sagde: “hello modgang my old friend” skæbnen vil bare mase mig til jorden.
Så jeg red med på en art ligegyldighedens bølge, og på toppen af den bølge jeg skrev den her sang.
På mange måder er det en hyldest til den momentale ligegyldighed vi oplever for sjældent, men som er skyllet ind over os siden marts, hvor alles liv er blevet disrupted
Alt er lige meget, alt er ”POP” (alt er pik og patter)”
ANNIKA AAKJÆR MED NYT MATERIALE
Annika Aakjær har gjort en del væsen af sig selv i lidt over et årti.
Siden sin albumdebut med Lille filantrop i 2008, har hun været bemærket som en stærk sanger, en solid komponist og en syleskarp, slagfærdig og selvudleverende tekstforfatter, der er vokset plade for plade
Nu tre af slagsen, med en fjerde på vej
Midt i mellem kan du opleve hende på scenen i Viborg, når Paletten præsenterer Annika Aakjær live
De sidste gange Annika Aakjær har besøgt Paletten, har der været så meget rift om billetterne , at der har været udsolgt længe før koncerten
BEMÆRK: Billet salg åbner 04.12.20 kl 10.00