Christian Hede
Det er et mærkeligt liv vi lever, men nu er vi her.
Sådan er udgangspunktet for Christian Hedes sangskrivning. En moderne trubadur, der synger nuancerne frem i hverdagen og livsfaserne.
Lydbilledet griber tilbage i svensk visetradition, tidlig blues og skramlet rock, men lyder alligevel mest af musik, som kun kan skrives netop nu.
Christian Hede kan meget vel være din nye favorit-crooner til rødvinstimerne og daggryet.
Han er også forfatter til flere bøger, frontmand i Bellhound Choir, guitarist i Jesper Binzer Band.
Han har tidligere indspillet med musikere fra Thåströms band, udgivet EPén ØBO, country-albummet Hovedspring i Tom Pool og spillet hundredevis af koncerter over hele Europa.
Christian Hede Madsen er født og opvokset på Bornholm, men arbejder i dag fra København.
Hans soloprojekt indspiller ny musik i 2024 – med hjælp fra et fast hold af musikere
LINE-UP:
Mads Folmer Richter
Jesper Haugaard
Nikolaj Heyman
Christian Hede