Kulturskolen, Gravene Viborg

Clash

Dato: Tirsdag 16. januar 2024
Døråbning / Arrangementstart: 18:30 / 19.30
Sted: Klub 0.12 - Kulturskolen
Stå- / Siddepladser: Siddepladser
Pris: DKK 120,- (+ gebyr)

CLASH - på Kulturskolen

Clash har været i studiet og indspillet en debutplade, som udkommer 3. november 2023 på det norske pladeselskab AMP Music & Records.

Første single “Vingegaard” udkommer 30/6 2023 og er bandets hyldest til Jonas Vingegaard.

 

Med kompositionerne og den unge moderne rytmegruppe, har Clash skabt en unik band-lyd, hvor stramme beats og skæve grooves blandes med mere åbne, atmosfæriske passager, og hvor synthesizer og effekt-guitar smelter sammen med saxofoner og fløjte.

 

Den nyskrevne musik rummer masser af kontraster og sammenstød mellem forskellige elementer:

 

Et poppet A-stykke/ et komplekst B-stykke.

Lige ud ad landevejen grooves/ komplekse polyrytmiske elementer

Solospillet er fængende melodiøst/ men også syret, grimt og harmonisk udfordrende.

 

Fusionsjazzen med udgangspunkt i 80’erne har her i 20’erne fået en revival, og Clash henter sin inspiration fra bl.a. 80’ernes Mezzoforte og nutidens Snarky Puppy.

 

Også i hele grund-setuppet i det nye band er der et clash, nemlig mellem to forskellige generationer.

 

Michael Bladt har valgt at invitere fire fremadstormende musikerne fra det aarhusianske jazzmiljø med om bord i projektet, da de unge jazzmusikere har et moderne take på sound, rytmik, udtryk m.m.

 

“Normalt laver jeg og formentlig langt de fleste andre kunstnere plader og projekter med musikere fra samme generation som os selv, men jeg er nysgerrig på at undersøge, hvad der sker, når jeg og min musik møder musikere, der tilhører en anden generation, end jeg selv gør”.

 

Der er med andre ord al mulig grund til at opsøge dette helt nye projekt live, hvor musikken både er inviterende og inkluderende men også udfordrende på en måde, der vil vække publikums nysgerrighed.

 

 

Lineup:

 

Michael Bladt: Saxofon

Jeppe Lavsen: Guitar

Jon Døssing Bendixen: Keys

Adrian Christensen: bas

Frederik Bülow: Trommer