Dato flyttet

Fries Before Guys

Live
Dato: Fredag 28. august 2020
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Siddepladser
Pris: DKK 200,- (+ gebyr)

Fries Before Guys Live

DET BLIVER MELLEM OS - TOUR 2020

Med stribevis af udsolgte live-optrædender bag sig kommer Fries Before Guys i 2020 forbi 14 danske byer med deres nye live-show “Det bliver mellem os”!

“Det bliver mellem os” er et samtale-show, der nysgerrigt undersøger venskabsrelationer i et liv og samfund, hvor parforholdet ofte bliver ophøjet til den vigtigste relation.

Hvilken rolle spiller venskabet livet igennem, og er der en grænse for, hvor tæt man kan komme på hinanden som venner?

Det er store spørgsmål, som ikke nødvendigvis er nemme at besvare og som de fleste vel stiller sig i løbet af Livet

 

HVEM ER DUOEN EGENTLIG?

 

Bag den populære fredagspodcast Fries Before Guys står den nordjyske venindeduo Nanna Hovgaard, 28 år, og Josephine Kuhn, 26 år.

Siden 2016 har lytterne kunnet tune sig ind i deres fælles samtaleunivers, der er kendt og elsket for at give et lige dele rørende, rammende og hylende morsomt indblik i deres venskab og livet som unge kvinder i dagens Danmark.

 

vild podcast statistik

 

Podcasten har i skrivende stund mere end 5 millioner downloads og var som den eneste uafhængige podcast nomineret til en Zulu Award for Årets Lyd i 2019.

I maj 2019 udgav de bogen “EN SOM OS” på forlaget Gyldendal, der hurtigt strøg til tops på boghandlernes bestsellerlister og fik en flot modtagelse af pressen såvel som læserne.

I forlængelse af bogudgivelsen var Nanna og Josephine på deres første Danmarks-turné med fyldte sale og udsolgte shows.

Nu kan duoen opleves på Palettens scene,  hvor publikum kan komme helt tæt på duoen og opleve dem live – det bliver utvivlsomt en sjov og spændende oplevelse…

Forhåndsinteressen viser at Fries Before Guys er kendt af et større publikum end man måske skulle forvente – det skal nok blive en spændende aften – også for duoen…