Hush

Dato: Torsdag 27. september 2018
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Pris: DKK 220,- (+ gebyr)
Dørsalg: DKK 39,- (+ gebyr)

Danske country-darlings gør comeback.

“… Hun fik et publikum, der lyttede, klappede og grinte af hendes små historier, og den gensidige sympati strømmede mellem scenen og stolerækkerne…. Bandets instrumentale akkompagnement og kor var velklingende, afbalanceret og lækker kræs for øregangen krydret med overbevisende og lige så lækre soloer.”

At HUSH er et band som i dén grad skal opleves live, er velkendt på spillestederne og hos deres trofaste publikum, og netop det bliver der mulighed for i september 2018, hvor gruppen gæster Paletten.

HUSH er, med over 100.000 solgte albums, en af Danmarks største succeser inden for americana og folket pop-country.

I 2004 tog duoen danskerne med storm med debutalbummet “A Lifetime”. HUSH fløj direkte ind i danskernes bevidsthed med en unik stemningsfuld, nordisk americana-lyd og ikke mindst Dorthe Gerlachs smukke vokal i front.

HUSH har udgivet fire studiealbums og senest i 2012, et live-album med det hedengangne DR UnderholdningsOrkestret.

De seneste år, har duoen helliget sig andre projekter, bl.a. har Dorthe Gerlach udsendt sit succesfulde debut-soloalbum ”Natlys” og hun medvirker i dette års “Toppen af poppen” på TV2

Deres dugfriske album ”SAND”, der blev udgivet i begyndelsen af 2018, er af Gaffa blevet kaldt et ”uomtvisteligt nødvendigt album”, og Ekstra Bladet skrev bl.a:

“Stilfærdigt glødende sange som ’Letting Go of a Dream’, ’Friends Forever’ og titelnummeret cementerer Hushs sikre greb om genren, og ’Sand’ er et troværdigt og indbydende bud på meningsfuld popmusik for voksne.

Hush er tilbage i topform.”

Publikum vil bl.a. opleve sange fra ‘SAND’ når de kommer til koncerten på Paletten….

Pressen om Hush

Det var smukt, og med den konstatering skal opfordringen gives videre: Tag ud og hør dem, hvis de spiller et sted i nærheden af dig.

Nordjyske

…Det fås ikke bedre øst for Tennessee…

BT

Hush rørte publikum i Odense med deres varme udtryk og menneskelige tekster. Publikums fastlåste blikke fortalte alt om, den intensitet som koncerten indeholdt. Nærmest eskapistisk.

Gaffa

... Hun fik et publikum, der lyttede, klappede og grinte af hendes små historier, og den gensidige sympati strømmede mellem scenen og stolerækkerne.... Bandets instrumentale akkompagnement og kor var velklingende, afbalanceret og lækker kræs for øregangen krydret med overbevisende og lige så lækre soloer.

JydskeVestkysten