Kellermensch
Det vestjyske livefænomen synes for alvor opsteget fra kælderdybet med bandets hidtil største tour i Danmark.
Et skæbnesvangert år, der har bestyrtet det meste af den danske musikbranche og dens aktører har til trods markeret, hvad der ligner en reel tilbagevenden til overfladen for det danske rock noir-band
I kølvandet på det lovpriste og hæderkronede comebackalbum, ’Goliath’, der atter cementerede mørkemændene centralt som ledestjerner på den danske rockscene, er det, foruden to singleudgivelser, blevet til et hav af succesfyldte udsolgte koncerter under corona-restriktioner
GAFFA lagde ingen fingre imellem ved anmeldelsen af tour-starten på de netop overståede koncerter, da der slet og ret blev kvitteret med 6 stjerner og konklusionen: ”magtdemonstration”.
KELLERMENSCH I UDVIKLING
Med deres unikke kombination af trædeorgel, violiner, forvrængede guitarer, dundrende trommer og tordenbrøl, har sekstetten de seneste år genopvakt rockmusikken
På scenen har de udviklet sig fra kompromisløst, larmende rockband, i den esbjergensiske undergrund til internationalt koncertfænomen
De bevæger deres publikum med smukke, intense, smertefulde og voldsomme liveoptrædener af dramaturgiske dimensioner
Dette har ført dem til Europas største scener herunder Rock Am Ring, Rock Im Park, Wacken og herhjemme alt fra Roskilde Festivals Orange Scene til Copenhell og Tønder
EFTERÅRETS TOUR ER PARAT
Når Kellermensch atter drager afsted til efteråret, drejer det sig om 16 koncerter, der bringer dem rundt i det meste af det danske land på deres til dato længste og bredeste tour
Om det er med et nyt album i ryggen, vil tiden vise
Men noget kunne tyde på det med en sådan annoncering og ikke mindst udgivelserne af singlerne ”Nothing” og ”Mission” tidligere på året, der tilsammen unægtelig må pege i retning af bandets tredje fuldlængdealbum
Paletten er glade for at kunne præsentere Kellermensch i september 21 i en forrygende koncert
Glæd dig til en koncert med mega meget energi og fede rock rytmer