Maja og De Sarte Sjæle

+ support Nebulah
Dato: Torsdag 27. januar 2022
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Ståpladser
Pris: DKK 150,- (+ gebyr)

Maja og De Sarte Sjæle blev dannet af vennerne, Timo Andersen, der er sangskriver, og sangerinden Maja Rudolph.

De debuterede i april 2016 med albummet ’Maja og De Sarte Sjæle’ og sangen ‘Uden Dig’ blev et af de mest spillede numre i radioen.

Albummet blev året efter nomineret til årets danske pop-udgivelse ved Gaffa prisen 2017. Et album med slidstærk visepop og radiator-poesi, som sætter ærlige ord på kærlighedens tomrum.

Et ægte bud på jordnær og helhjertet dansk pop med en cool provinsattitude.

Og deres sang, ’Lille turteldue’, blev udvalgt af Politiken som en af årets bedste sange i 2016.

Maja og De Sarte Sjæle er uden for nummer på den danske popscene.

Duoen har mere på hjerte end så mange andre popnavne i dag.

Og evnerne til at formulere det. (…) Timo Andersen er den introverte sangskriver, der som en sønderjysk Cyrano de Bergerac sætter ord på de sange, Maja Rudolph lægger stemme til.

Timo Andersen kan ikke selv synge, men det kan Maja Rudolph!

Efter deres radiohit: ”Uden dig” fra 2016 er de nu aktuelle med blandt andet sangene ”Christoffer” og ”Venter på dig”, som har fået en større lyd og hurtigere tempo.

Det tager en tilbage til 1980’ernes sukkerfeber af pastelfarvede synths, fnuglette popmelodier og melankoliens sorte rande under øjnene.

Bandet deltog også i Dansk Melodi Grandprix 2020 med ”Den eneste goth i Vejle” og senest er ”Billabong” kommet til i samarbejde med Christian Hjelm

Support på aftenen er det spændende band Nebulah og de 2 grupper vil sammen sørge for en fantastisk aften og publikum

Kig ind på Paletten og udvid din musikalske horisont med disse 2 spændende danske navne fra den nye danske musikscene