Oscar Danielson

Svensk singer/songwriter
Dato: Torsdag 20. februar 2020
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Siddepladser
Pris: DKK 150,- (+ gebyr)

Oscar Danielson

Navnet Oscar Danielson vækker måske ikke genklang hos alle danskere. Men det skal man ikke lade sig snyde af. Danielson har en loyal fanskare i Norden og et betydeligt værk bag sig.

Han er et etableret navn på den nordiske musikscene. Med både et forfatterskab og en række albumudgivelser bag sig, er han en svensk musiker med tyngde. Gennem årene har han opbygget sig en trofast fanskare i såvel Danmark og Norge som i hjemlandet Sverige.

Han debuterede i 1996 med albummet Schysst & populär. Det egentlige gennembrud fik han med opfølgeren Gitarren är mit svärd fra 1998, og siden er der udkommet flere albums. I nullerne udgav Oscar Danielson sideløbende med karrieren som musiker og sangskriver, flere romaner.

Herhjemme har han gennem årene opbygget en loyal fanskare. Danielson har f.eks. været æresmedlem af spillestedet Forbrændingens bestyrelse og spillet på stedet en gang årligt i en lang årrække.

Danielson er netop nu aktuel med singlen “Jag vill ringa min mamma” fra sit kommende album.