Sinne Eeg Group

Dato: Fredag 26. februar 2021
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Siddepladser
Pris: DKK 175,- (+ gebyr)

Sinne Eeg Group

Sinne Eeg Group består af intet mindre end 4 tidligere Ben Webster Prisvindere på samme scene. Så bliver det ganske enkelt ikke meget bedre.

Sinne Eeg, sang
Jacob Christoffersen, pno
Lennart Ginman, bas
Morten Lund, trommer

Der vil blive blandt andet blive spillet sange fra Sinne Eegs seneste albums ”We’ve Just Begun” som blev indspillet med DR Big Band og udgivet i november 2019. Dette album indeholder 5 helt nykomponerede sange fra Sinnes hånd.

I 2017 indspillede hun for første gang et album udenfor Danmark, da hunSinne Eeg modtog i oktober 2016 Dronning Ingrids Hæderslegat – den sidste i en perlerække af flotte hædersbevisninger, bl.a Ben Webster Prisen, DR Jazz Prisen, 4 x Danish Music Award, den prestigefyldte, franske jazzpris Palmares fra L’Academie Du Jazz (de 60 vigtigste jazzkritikere i Frankrig) samt Holstebro Kommunes Musikpris.

Sinne Eeg er kendt for at være, om muligt, endnu bedre live end på Cd. Hendes koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen – ikke mindst i hendes suveræne scat-sang, som må betegnes som værende i verdensklasse. Intet mindre!

Udover at have indtaget den hjemlige scene er Sinne Eeg ved at have godt fat i udlandet, hvor hun bl.a. jævnligt tournerer i lande som USA, Japan, Kina, Frankrig, Norge og Sverige. Især i Japan og USA er der store forventninger om kommende gennembrud efter flere succesfulde tournéer.

Sinne Eeg fik sit store gennembrud med cd’en “Waiting For Dawn” i 2007, for hvilken hun modtog en Danish Music Award (DMA) for ”Bedste Jazz Vokal Album 2007”. Politikens Boris Rabinowitch gav hende sjældne 6 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse af cd’en.
Sinne Eeg har siden modtaget adskillige priser, bl.a. Holstebro Kommunes Musikpris 2007. DR
P2 Jazz Prisen 2009, en DMA for “Bedste Jazz Vokal Album ” i 2007, 2010, 2014 og 2015.

En uovertruffen musikalitet har gjort pianisten Jacob Christoffersen til en af de mest
efterspurgte pianister herhjemme. Hans eminente timing, kreativitet og lyriske sans gør enhver koncert med ham til en oplevelse.

Jacob Christoffersen og Sinne Eeg har gennem en lang årrække været faste samarbejdspartnere.

Lennart Ginman er en af de mest kreative musikere I landet. Man kender ham bl.a. fra samarbejdet Ginmann/Eivør, Ginman/Jørgensen samt Ginman Blachman Dahl.

Morten Lund har for længst gjort sig bemærket på den internationale jazzscene og er blandt andet fast medlem af den italienske verdensstjerne Stefano Bollanis trio. Morten Lund har været fast mand bag trommerne i Sinne Eeg Group i mange år, og han er i dag en af de mest efterspurgte trommeslagere i landet og en af de absolut dygtigste i Europa.