Suspekt

Dato: Fredag 26. november 2021
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Ståpladser
Pris: DKK 325,- (+ gebyr)

EMIL SIMONSEN FRA SUSPEKT OM 2021 TOUREN

For 1 år siden udgav vi vores måske bedste og mest velproducerede album til dato

Men albummet har aldrig fået det liv vi ønskede, fordi mødet med alle jer blev afbrudt, lagt i lænker og gemt langt væk

Vi har det som løver i et bur og har absolut ikke glemt jer

Vi har lyst til at smadre alt omkring os, for igen at komme ud og mærke friheden og hinanden

DEN FEDESTE SUSPEKT TOUR VENTER

Vi annoncerer derfor nu vores kommende efterårstour 2021 og tænker, at der til den tid, er indsamlet så mange kræfter, at vi uundgåeligt vil bryde ud i fællesknald, skål og sindssyge ting

Vi har savnet at komme tilbage til vores beats og hvor det hele startede

Vi har længe haft et ønske om at skabe noget, der står i kontrast til de store koncerter

Lysten til at skabe et mere intimt rum mellem os og jer, kombineret med den situation vi alle står i og som ingen kunne have forudset, har gjort, at 2021 bliver året, hvor vi skal udleve og dele den oplevelse med jer

helt råt – helt suspekt -totalt fedt

Helt råt og uden at være indsmurt i andet end dét, der oprindeligt var intentionen med musikken, da den blevet lavet

De tunge beats kun kombineret med os tre på scenen

Sammen med jer skal vi svøbes i det reneste Suspekt

Sammen skal vi opleve den jomfruelige glæde ved det første møde med musikken,som da den blev skabt

En lyst vi længe har haft, men først nu hopper vi ud i det

Det bliver Suspekt helt ind til benet

Det rene DNA på de lokale spillesteder