Svaneborg Kardyb

Dato: Torsdag 9. marts 2023
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Siddepladser
Pris: DKK 175,- (+ gebyr)

SVANEBORG KARDYB PÅ PALETTEN

Efter udgivelsen af duoens første albums, Knob (2019) og Haven (2020) fulgte et par hæsblæsende år med massiv opmærksomhed og anmelderroste koncerter i både ind- og udland. Duoen gjorde sig bemærket ved Danish Music Awards Jazz 2019 ved både at modtage prisen for Årets Nye Talent og Årets Danske Jazzkomponist, for deres ‘meditative grooves, deres naturlige tilgang til melodi og den udsøgte interaktion imellem dem.’

 

SPÆNDENDE NYT

 

I april 2022 annoncerede duoen samarbejdet med det britiske pladeselskab Gondwana Records, som også huser navne som Hania Rani, Matthew Halsall og Portico Quartet, og her udkom det nyeste udspil fra duoen – dobbeltsinglen ‘Orbit’.

Senest har Svaneborg Kardyb, som den kun 4. danske artist tilsluttet sig den vilde palet af kunstnere der gennem tiden har optrådt på NPR’s Tiny Desk Session.

Til denne koncert vil der blive budt på en masse ny musik, da duoens 3. studiealbum udkommer til november!

Line up
Nikolaj Svaneborg: Würlitzer, synthesizer & klaver
Jonas Kardyb: Trommer & percussion

 

Omtaler

 

“Deres debutplade fra 2019, Knob, var smuk, og den seneste fra oktober, Haven, er fantastisk” (Weekendavisen)

“Keyboardspilleren Nikolaj Svaneborg og trommeslageren Jonas Kardyb har ikke jagtet kunstige koncepter. De har bare realiseret deres personlige potentialer – som lagt sammen tilfældigvis rummer en særlig dragende kvalitet.“ (Live, Thomas Michelsen, Politikken ****)

“Svaneborg Kardyb optegner på imponerende fuldendt vis en af de mest frodige positioner i dansk jazz i dag. Hør dem, mens de stadig er på vej frem med gnistrende øjne” (Live, Sune Anderberg, Kristeligt Dagblad ****)

“Svaneborg Kardyb’s album is the opposite of the fast, false world of social media and shallow ideals. The compositions are not flashy or driven by ego, they are simple, but very touching. It is the delicacy of the playing, the natural affinity to melody and the exquisite interaction between Nikolaj Svaneborg and Jonas Kardyb that makes the album work.” (om Knob, DMA JAZZ 2019)

“Musikken er et afslappet helle. Et mærkbart nærvær. En umiddelbar glæde. Fremelsket på keys og trommer med udsøgt, teknisk snilde. Men helt blottet for show off. Er bare enkel, autentisk, uskyldsren. Som ro i hverdagens støj, langsomhed i hverdagens travlhed.” (om Haven, Ivan Rod, GAFFA ****)