Abcitoo x Speedy
ABCITOO X SPEEDY - NYE STJERNER
Når ABCITOO og SPEEDY fra Trillegården i det vestlige Aarhus slår pjalterne sammen for at tage på en fælles turné, så er det nøje gennemtænkt
Det er et musikalsk og lyrisk partnerskab, der startede for små to år siden og lige straks kaster et fælles album af sig
Den indledende manøvre har de allerede udsendt
– singlen KODAK BLACK med dertil hørende video har vendt nogle hoveder.
Men endnu før det har de to artister været sammen på tracks som ”Bouncy”, ”10 Toes”, ”PAINLESS” og ”FANTASTISK”
Nu starter næste kapitel, som kulminerer i Abcitoo x Speedy første venue tour i 2025 med et fælles album i ryggen
ABCITOO har udgivet hele 10 singler på bare to år
– og er stadig bare en teenager, der balancerer ungdom og fritidsarbejde ved siden af musikkarrieren
Den unge sanger og rapper fra Trillegården har allerede sat et tydeligt aftryk med fede numre
– som ”Ikk’ sig selv”, ”Humble”, ”Fugle” og særligt ”Daydate” (m/ Stepz) og ”I Like 2 Move It” (m/ Xabski)
Han formidler sin unikke historie gennem musikken og bringer liv til Aarhus V’s gader gennem sine autentiske og ærlige tekster
Men også via sin helt særlige musikalitet og rytmik, som han tilskriver sin mor æren for
NY LYD FRA AARHUS
SPEEDY repræsenterer den nye lyd fra Aarhus – utrolig ørehængende med et slice af pop, afrobeat og trap
SPEEDY har til trods for sine få år i musikbranchen allerede arbejdet med nogle af de mest respekterede musikere i landet
– derudover også med flere anerkendte internationale artister
Han var også én af de tre artister, der blev fuldt tæt i DRs Ghettostjerner for fire år siden
Hele 15 singler og features samt en EP er det allerede blevet til for den produktive artist
På den måde er han virkelig en repræsentant for den nye independent skole
Netop nu har ABCITOO x SPEEDY udsendt 1. singlen ”Finesse”, der leder op til det fælles album, som de to artister har døbt ”FLYVENDE PÅ LIFE”.