VILMA
VILMA PÅ FLYFABRIKKEN I FLY
VILMA som kunstnernavn, dækker over navnet Marie Vilsbøll
– en 27-årig sanger, sangskriver og producer med benene solidt plantet i den jyske muld.
Hun er vokset op i en helt almindelig kernefamilie i den vestjyske forstad Resenstad
– men flyttede i 2019 til Aalborg for at studere populærmusik og lydproduktion på Aalborg universitet
VILMA laver dansksproget, nærværende popmusik med håbet om at give lytteren en forudsætning for at bearbejde noget inderligt
Med afsæt i kærligheden til sin opvækst i det vestjyske favner VILMA både magien, det simple og det komplekse i at være et meget følsomt menneske
Gennem musikken opfordrer hun alle til at droppe den ironiske afstand til egne og andres følelser, når de faktisk fortæller noget, der er vigtigt for dem
De seneste par år har VILMA markeret sig som en lovende liveartist på den danske musikscene
– bl.a. i forbindelse med sin egen headliner-tour, som support for Mads Langer, Carl Emil Petersen, Signe Svendsen og Annika Aakjær og som en del af Signe Svendsen liveband
Hendes koncert på SPOT Festival i maj 2023 fik fem stjerner i GAFFA
Se og lyt til hende her
Arrangementet er et samarbejde mellem Flyfabrikken og Paletten