frivilloig paletten spillested viborg koncert

frivillig på paletten

 

Stort set samtlige medarbejdere, publikum møder til koncerter på Paletten, er frivillige.

De er bartendere, garderobepersonale, scenefolk, de styrer backstage, tager billeder, stiller op til koncerter,foredrag og spændende events

Det er også frivillige kræfter, som trækker de overordnede linier for spillestedet i Palettens bestyrelse.

Der er 100-120 frivillige på Paletten, som med deres gode humør og store virkelyst, er med til at få Paletten til at fungere perfekt ved alle arrangementer…

 

Kunne du tænke dig at være en af Palettens frivillige?

 

Som frivillig på Paletten, bliver du en del af et helt særligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og får en masse gode oplevelser sammen.

Som frivillig har du adgang til de fleste koncerter på Paletten og du får fordele og gode erfaringer, du måske kan bruge på dit CV eller i dit videre liv…

Samtidig bliver du som frivillig en vigtig del af Palettens “maskinrum”, hvor både Paletten og de andre frivillige er afhængige af, at du gør dit job godt

Vi løfter i flok og hjælper hinanden til glæde for alle…

For at blive frivillig på Paletten, skal du være medlem af Paletten – det bliver du ved at besøge dette link

frivillig paletten koncert viborg

Hvor mange vagter har man som frivillig?

 

På Paletten arbejder vi i hold, hvilket betyder, at du tilmelder dig vagter på sæsonens vagtplan

Den dækker typisk 4-5 måneder, hvilket derfor er 2 sæsoner på et kalenderår

Vagtplanen omfatter vagter på hverdage og i weekenden

Du skal have 6-8 vagter per halvår – fordelt på både hverdage og weekends, for at kunne være frivillig på Paletten

 

Stadig interesseret?

 

Så vil vi meget gerne høre fra dig – send en email til Paletten og fortæl lidt om dig selv, f.eks. hvilke interesser du har, måske erfaringer med frivilligt arbejde, erfaringer med at arbejde i bar eller lignende relevante oplysninger, du måtte synes er vigtige om dig og dit liv…

Vi glæder os til at byde dig velkommen som frivillig hos os