NP York
Stort anlagt indie-rock: NP York indtager Paletten med sit 7-mands band
Det bliver intenst, håndspillet og levende når den nordjydske sangskriver NP York gæster Paletten med sit nye album ‘What’s Next?’, der udkommer til september.
Sammen med sit 7-mand/kvinde store orkester, The Fools, leverer han og bandet en lyd, der er vokset fra intim sangskrivning til eksplosiv og organisk indie-rock. Det nye album viser NP Yorks kunstneriske nysgerrige rastløshed med et indierocket & -folket fundament, hvor melankolien møder en rå nerve – indspillet live i studiet under behandling af Kaspar Kaae (Cody) og Asger Techau (Kashmir) for at indfange netop den nerve, man møder på scenen.
Publikum kan forvente en koncert, der veksler mellem det helt intime, hvor Yorks særegne vokal og intense liveperformance står blottet, til 7-mands orkestret folder lyden ud i en mur af elektrisk energi. Eller som radiovært Carsten Holm (P6 Beat, Toner) beskriver førstesinglen Walk On By: “Det lyder lidt som en efterkommer af David Bowie, Nick Cave, Lou Reed, Tindersticks og Johnny Cash. Og jeg synes, der er noget virkelig charmerende over det her. Så derfor: Prøv engang at lytte til det her.”
Når NP York gæster Paletten, bliver sangene løftet af et massivt, organisk lydbillede. Musikken er håndspillet og uforudsigelig; her leveres analoge snapshots af det moderne menneske i en koncertoplevelse, der både er følsom og vild.
NP York debuterede i 2024 med Music for Fools, som blev taget flot imod af både spillesteder og radiostationer med flere rotationer på bl.a. P5. Siden har han markeret sig som et af de mest spændende sangskrivere på den danske indiescene. Gå ikke glip af chancen for at opleve NP York & The Fools bringe det nye kapitel til live i et intenst og omskifteligt lydunivers.