Sebastian Wolff
SEBASTIAN WOLFF - SOLO PÅ PALETTEN
SEBASTIAN WOLFF har netop fuldendt to store KELLERMENSCH-turnéer og en forårsturné med projektet i eget navn.
Nu prøver han kræfter med SOLOFORMATET
Her der skal eksperimenteres endnu mere med sange, der endnu ikke har fundet sit endelige hjem samt numre fra hele hans katalog!
Første single fra Sebastian Wolff, “Sword of Damocles”, blev sendt ud den 8. marts 2024 uden tilløb – og samme dag startede hans første turné i et fyldt Musikhuset Esbjerg
En turné, der bragte ham forbi 17 steder rundt i hele landet
Desuden også ligeledes en single, som sikrede ham en rigtig fin sommerturné, der bl.a. talte Nibe Festival, Tønder Festival og Jelling Musikfestival.
Sebastian Wolff er selvfølgelig bredt kendt som guitarist, sanger og sangskriver i rockbandet Kellermensch.
Han har med bandet turneret i det meste af Europa og høstet en masse ros fra publikum og anmeldere
Med både bandets 2. album “Goliath” og 3. album ”Capitulism” bevægede Sebastian Wolff sig, som sangskriver, tættere ind på kroppen med sange som er smertefulde og personlige fortællinger
Fortællinger, som har medvirket til at åbne Kellermensch op for et markant bredere publikum
– et publikum, der på naturlig vis spænder fra Copenhell til Tønder Festival.
KELLERMENSCH LEVER SKAM STADIG
Mens Kellermensch fortsat lever i bedste velgående, blev det magtpåliggende for Sebastian Wolff at udfordre sin sangskrivning men også skabe en anden og mere dynamisk form for kreativ proces og turnévirksomhed
Med Sebastian Wolff-projektet indlemmer han en bred vifte af forskellige musikere i både studiet og i live-sammenhæng.
Derfor har han indtil nu optrådt i alle tænkelige formationer
– fra solo til 4-piece band og videre til at være akkompagneret af orkestre
– alt sammen med Sebastians unikke og intense nærvær og lyrik helt i fokus.
Indholdsmæssigt er det alt fra sange, Sebastian har skrevet, der ikke fandt en plads i Kellermensch’ repertoiret, til sange fra de tre Kellermensch-albums i nye fortolkninger
Derudover sange af andre kunstnere, der har gjort et særligt indtryk
Men omdrejningspunktet er hans egne numre, som er at finde på den aktuelle EP-udgivelse, samt på den kommende EP til efteråret 2025.
Men mellem turnéer med Kellermensch og Sebastian Wolff-projektet med fuldt band, vil han gerne helt ud i alle landets afkroge, i intime rammer
Her vil han prøve nyt og gammelt materiale af, som ikke nødvendigvis får et endeligt hjem.
Med andre ord – der inviteres helt ind i den kringlede hjerne!
RELEVANTE LINKS:
“Sword of Damocles” (lyrikvideo): https://www.youtube.com/watch?v=l6QZ7lUU_wQ
“No Light” (musikvideo): https://youtu.be/fZ4fYsXhuu0
“With or Without” (musikvideo): https://www.youtube.com/watch?v=9ASyDbl6Ke4