Smag På Dig Selv

Dato: Lørdag 10. oktober 2026
Døråbning / Arrangementstart: 19:00 / 20.00
Stå- / Siddepladser: Ståpladser
Pris: DKK 170,- (+ gebyr)

Smag På Dig Selv

“Den musikalske ekspressivitet kulminerer til “Fuck, Der Kommer Kontrollører”, hvor Thorbjørn Øllgaard og Oliver Lauridsen bevæger sig ned blandt publikum og fremfører saxofonistisk faceoff. I en cirkel, omringet af festivalgængere, leverer de en musikalsk præcision, der får hele teltet til at hoppe med på legen – en leg, der både indebærer dans, hop og ikke mindst en klar opfordring til råbeterapi. De modige råber med for fuld kraft til tonerne af “Hits 4 Kids Vol. 3000″.”

– Mathilde Hjort, GAFFA

BIO

En trommeslager og to saxofonister. Det er opskriften på et af de vildeste livebands i Norden. Siden debuten i 2018 har Smag På Dig Selv (SPDS) udfordret og udvidet rammerne for genreforståelse med deres kompromisløse fusion af akustisk techno, rå punkenergi og 90’er-inspireret dance. Med genrebrydende vildskab, fire i gulvet og et aktivistisk udtryk skaber trioen en intens, fysisk og euforisk liveoplevelse, der efterlader publikum i sveddryppende ekstase. Bandets grænsesøgende energi og stærke scenetilstedeværelse har cementeret dem som et af Danmarks bedste live-navne, på vej ud af undergrunden og ind i mainstreamen. Deres vilde liveshows blev anerkendt i november 2024 med en kommerciel DMA for Årets Nye Livenavn.

I april 2024 udgav bandet deres debutalbum ’SPDS’ til kritikerroser og en lang række nomineringer til diverse prisoverrækkelser. SPDS spillede for over 11.000 publikummer på Roskilde Festival i 2024, to udsolgte koncerter på Store Vega og et udsolgt Train i februar 2025, og er allerede i gang med at tage verden med storm. Trioen udgiver nyt album i marts 2026.

Udgivelser

SPDS, debutalbum, april 2024

Middelklassen Avler Kun Skeletter, EP, 2023

Dunkelkraft, EP, 2020

Smag På Dig Selv består af

Oliver Lauridsen – tenorsax

Thorbjørn Øllgaard – bas- og barytonsax

Albert Holberg – trommer

UDVALGTE KONCERTER

Spillesteder: 2 x udsolgte Store Vega, Train, Vegas Udvalgte, 2 x udsolgte Hotel Cecil, Studenterhuset Aalborg, Loppen, Radar, Musikhuset Aarhus, Byhaven, Alice, mfl.

Festivaler: Roskilde Festival, Northside, Grimfest, O Days, Alive festival, Heartland, SPOT festival, Musik I Lejet, Folkemødet, Øhavet, Ø festival, Moorjazz, CPH Jazz, mfl.

Udland: Winter Jazzfest (US), SummerStage (US), Athens Jazz Festival (GR), Garana Jazz Festival (RO), Also Festival (UK), G festival (FO), Ziria Festival (GR), Bearded Theory (UK), Langs Akerselva (NO), mfl.

Showcasefestivaler: ENSN, SXSW, Tallinn Music Week Jazzahead, The Great Escape, Focus Wales mfl.