HALDLADEN

Yoah Johanne x QS

Dato: Lørdag 30. maj 2026
Døråbning / Arrangementstart: 11:30 / 12.30
Stå- / Siddepladser: Siddepladser

I samarbejde med UngKult og Paletten

Yoah Johanne

Yoah Johanne fra Hald Ege skriver folkesange, der driver mod det atmosfæriske, båret af ængsel og en stille intensitet. Hendes debutalbum ‘Oak Songs’ bærer tålmodigheden af noget langsomt spirende, som et frø, der ligger i jorden, før det endelig bryder igennem. Sangene begynder ofte med enkle billeder – stilheden ved en skovkant, en vinterhimmel fyldt med stjerner – og derfra udfoldes musik, som pendulerer mellem åbenhed og intimitet mod ambient stilhed, moderne klassiske nuancer og endda et strejf af folk-jazz-jordnærhed.

QS

QS er et københavnsk eksperimenterende rock- og avantfolk-projekt med rødder i Odense, forankret omkring komponist, sanger og guitarist Nikolaj Bruus i tæt samspil med violinist Thea Thorborg. QS kan lyde som skrøbelig kammermusik – akustisk guitar, violin og klaver i tæt, menneskelig nærhed – og i næste øjeblik åbne sig mod udvidede, støjende klangflader. Det er musik, der insisterer på nærvær og varighed, og som hele tiden er i bevægelse: dynamik, støj, stilhed, rum og tekstur. Undertoner har beskrevet QS som “lidt af en ener på den danske alternative musikscene”, og musikjournalist Simon Staun har kaldt dem “et modigt band, som har besluttet sig for at udstikke sin egen kurs uden skelen til normer eller mode.

Døre kl. 11:30

Yoah Johanne kl. 12:30

QS kl. 15:00

Lokation: Haldladen ved siden af Hald Hovedgård